Foreningen far

Nedenstående er dom over Jesper Lohse og de blinde følgere, der uretmæssigt iværksatte forsøg på at ekskludere undertegnede og Lars Hansen fra foreningen far i 2012 med dom i 2013. Jeg førte sagen på Lars Hansens og mine vegne (selvmøder), Sonja Toft repræsenterede Foreningen Far til støtte for børn og forældre.


Dommeren får desværre roddet lidt rundt i navnene i referatet.


Baggrunden er lang og fyldt med en masse påstande, men for at gøre det kort, så forsøgte Jesper Lohse at tvinge undertegnede på "barsel" som næsteformand bl.a. med den begrundelse at jeg har børn med forskellige mødre. Lars Hansen ville ikke acceptere dette, og endte så midt i balladen. Sidsel Lyster blev brugt som skyts af Jeper Lohse i eksklusionssagen. Bundlinien var at bestyrelsen havde vedtaget at betale sagsomkostninger i sagen mellem Lokalformanden Lars Hansen samt den tidligere formand (Claes Ludvigsen) versus Sidsel Lyster , hvilket så blev forsøgt fordrejet på besynderlig vis af Jesper Lohse til ikke at være tilfældet et halv år efter det var vedtaget på et bestyrelssmøde. Jesper Lohse "opdagede" dette ved at forklare Lars Hansen på skrift overfor hele bestyrelsen, at han ikke ville længere ville støtte foreningens økonomiske tilsagn til ham og den tidligere formand i sagen, hvis ikke han støttede at jeg skulle på "barsel". Lars Hansen er ikke typen der reagere positivt på den mere eller mindre direkte afpresning af ham til politiske julelege i foreningens regi af Jesper Lohse, så det gav retmæssigt anledning til yderligere skærpet debat.


Eksklusionen blev kendt ugyldig som det fremgår, fordi den ikke efterlevede forrretningsordnen, som er arbejdsgrundlaget i enhver foreningen. Man skal ikke være formand hvis man ikke ved dette. Jesper Lohse ved det godt, men han følger det bare ikke, når det passer han.


Den opmærksomme læser kan opfange, at Jesper Lohse afgiver modsat forklaring omkring Leif Randeris holdning til eksklusionen i forhold til Carsten L. En mærkværdig forskel på forklaringer, som man skulle tro de i det mindste var enige om. Leif Randeris underskrev ikke eksklusionen. Per Madsen blev på email til hele hovedbestyrelsen dagen inden eksklusionen lovet min næstformandspost af Jesper Lohse, når jeg var væk. Næstformandsposten fik Per Madsen også efter han stemte for den ulovlige eksklusion. Ingen af dem der deltog i eksklusionen forlod foreningen efter dommen eller gjorde noget for at efterkomme dommen.


En anden interssant vinkel er den meget lange forklaring fra Jesper Lohse omkring at Lars Hansen fører min sag som en privat sag gennem foreningen helt tilbage fra 2010 og frem (der var alt den ballade i aviserne). Jeg spørger ham så under retssagen ved partsforklaringerne foran dommeren, om han var aktiv på poster i foreningen dengang. Det var han ikke. Jeg spørger ham om ham om han kender til den daværende formand og Lars Hansens samarbejde i sagen dengang. Det gør han heller ikke. Pointen er selvfølgelig, at Jesper Lohse forsøger at tilsvine Lars Hansen og jeg via et emne han ikke ved noget som helst om og fra en periode hvor han slet ikke var en del af foreningens arbejde. Så lavt er han villig til at synke i bortforklaringer foran en dommer.


Den bagvedliggende årsag til at jeg skulle holde "barsel" var efter min opfattelse, at Jesper Lohse ønskede at stå alene i rampelyset gennem foreningens navn, hvilket betød at alle andre skulle skæres væk og kun stemmekvæg og nikkedukker måtte forblive tilbage, så han kunne fastholde sig selv som ansigtet eksempelvis i pressen og overfor politikkere. En rolle han i høj grad var afskåret fra gennen foreningens mangeårige politik om en pressetalsmand til at varetage foreningens udtalelser udadtil i pressen. Posten som presseansvarlig forsvand efter eksklusionen og Jesper Lohse etablerede monopol på alt kommunikationen udadtil helt i tråd med min opfattelse af den bagvedliggende årsag.


Hvorfor skulle jeg så vippes af pinden som næstformand ? Fordi Sidsel Jensdatter Lyster evner at få etableret et besynderligt mikrofonholderi overfor visse journalister, hvilket alene kan imødegås via et konkret og faktabasseret modspil fra undertegnede istedet for ham. Lige nu er Jesper Lohse faret vild i bare at slette og ignorere alt der kommer fra den fløj, som i stigende grad og uanfægtet får taletid til ekstreme synspunkter i debatten. For en god ordens skyld skal nævnes at Sidsel Lysters medsammensvorende (Susanne Stauns) blog anvender samme metoder med at slette og ignorere udsagn, så metoden er på ingen måde fremmed for nogen af fløjene.


Foreningen har stadig ikke overholdt dommen, og har for så vidt åbenlyst og gentagende gange overtrådt foreningens vedtægter efterfølgende på den front (trods påstande fra Jesper Lohse om det modsatte), hvilket efter min opfattelse understereger behovet for at tilbageholde eksempelvis støttekroner fra det offentlige indtil foreningens vedtægter efterkommes med tilbagevirkende kraft. Foreningen er de facto efter min opfattelse nu blevet foreningen "Jesper Lohse" og skal ikke forveksles med det fundament der lå til grund for foreningen inden han blev formand, som åbenlyst er milevidt fra foreningens status anno 2015/2016. Samtidigt han Jesper Lohses arbejde  i de senere år gjort ham til en let skydeskive for modstandere. Alle sager han har anlagt (eksempelvis ligestilligsnævnet, klager over foreningen Børn og samvær samt klager over SFI, ankestyrelsen mv) har han tabt. Det er ligeledes lykkes at sætte foreningens økonomi overstyr ved periodisk at ansætte folk der ikke er råd til, og samtidigt miste de tidligere støttekroner foreningen fik af Tipsmidlerne, som var hovedparten af foreningens indtægter. Medlemstallet vil han ikke offentliggøre, men jeg kan oplyse at det steg til det støreste nogen sinde i forbindelse med pressesagen mellem Sidsel Lyster og jeg i 2010. Der gik det fra omkring 1200 medlemmer til 1600 medlemmer. Aktuelt skønner jeg det ligger under 1000 medlemmer og er faldende.