2010

Mors advokat var lige inden fængslingen skiftet til Vivian Jørgensen. Dommeren i sagen spurgte til om jeg ønskede at få beskikket en advokat.

Jeg forespurgte i mit netværk til den rette advokat, og der var en person fra Foreningen Far der anbefalede Anders Lindholt, som passende modsvar til Vivian Jørgensen. Jeg havde tidlige haft Viggo Bækgaard, som var en udemærket advokat for mig, men metoderne i sagen havde nået et så modbydeigt niveau, at jeg måtte finde et modstykke til Vivian Jørgensen. Det var Anders Lindholt uden tvivl. 


Jeg bad fogedretten om at få ham beskikket og det fik jeg. Hvad jeg ikke var klar over var at Anders Lindholt var på ferie i 3 uger, så hans kontor var lukket for sommerferien i netop de 3 uger det stod på med fængslingen, og jeg stod på egen hånd som helt ny klient på hans kontor i første omgang.


Fogedretsdommeren vejledte mig under processen og indkaldte til møder i dialog med mig. Jeg ville ikke forsinke møder grundet Anders Linsholts ferie, så sagen kørte videre uden advokat og med fogedrettens vejledning.


Der blev flere gange skiftet dommere under fængslingen da den oprindelige fogedretsdommer også holdt ferie. Tonen og holdningen til sagen var helt ens på tværs af alle dommerne og uanset avisernes skriverier, som også var bemærket i fogeddretten.


Der blev fra fogedrettens side gjort meget for at få ophævet fængslingen. Jeg fik løbende tilbagemeldinger om at mor havde så svære pykiske problemer og var tilset af læge, så det var svært at opretholde fængslingen af psykiske årsager. Det var fogedrettens opfattelse at hvis mor skulle opretholde sin vidnepligt, hvilket i realiteten var hvad hun var fængslet for, så skulle det ske hurtigt, ellers ville hun blive løsladt under alle omstænigheder.


Der blev forsøgt flere "forhandlingsforsøg" med udspil fra Vivian Jørgensen/mor omkring overvåget samvær af få timers varrighed. Det sagde jeg nej til. Min holdning var at min datter ikke kunne være et bedre sted end hos mig, og der var intet der talte for at samværet skulle begrænses. Det viste eftertiden også var den rigtige holdning.


Da Signe blev udleveret inviterede jeg BT hjem for at tage et spontant kig hos mig. Jeg tænkte at den spontanitet der er når far og barn er sammen og anre tilstede gennem flere timer kan ikke "fakes" eller skjule det bånd der var. Af hensyn til at vise dette til mor blev artiklen omkring genforeningen i BT til, som også kan læses i menuen "om".


I direkte forlængelse af fogedrettens ophævelse af fængslingen af mor kom de første beskyldninger med undertoner af seksuelle krænkelser og krænkelser i bredere forstand. Det kan også ses i lyset af programmet "fædre under mistanke" vist på DR2 den 15 marts 2015.


Jeg var i mange uger uvidende om disse beskyldninger. En lang række begiverheder fandt sted bag min ryg, viste det sig. Jeg blev ringet op at Journalisten fra BT (peter) efter nogle uger der spurgte om der var noget nyt. Jeg vidste intet, og svarede derfor at der var faldet ro på sagen. Det blev til et kort notits i dagens avis omkring at der nu var ro på sagen.


Selve samværet forløb med udlevering som fogedretten havde besluttet. Der var ikke flere fysiske protester fra mor. Dette skal måske ses i lyset af hun var suspenderet fra sit embede for at sammenblande privatliv og job, hvilket også kan læses fra fogedbogen, hvor det fremgår at fogedretsdommeren trues med at det ikke ser pænt ud at fængsle en præst, og at det vil havne i medierne, hvis hun gjorde det.


Interssant at det er holdningen, at præster skal have særstatus hos den dømmende magt, ellers vil de tilsyneladende forsøge at lave skandaler med henblik på at miskreditere domstolene.  Det blev også til et udkast til medierne fra præsten/mor om at jeg var "psykopat" og at fængslingen foregik fra Randers, hvor hun havde embede.


Jeg havde en mistanke om at noget kunne ske i perioden efter fængslingen, giver de meget volsomme grundløse beskyldninger jeg var mødt med i aviserne fra mors side, så jeg sørgede altid for at være sammen med mennesker under samvær eller dokumentere gennem optagelser hvad der var foregået.


Omkring oktober bliver jeg kontakten af syddjurs kommunes sagbehandler i perioden (Heidi Beckmann) der fortæller at min datter har været til gynækologisk undersøgelse på skejby da mor henvender sig bl.a. til kommunens bagvagt og beskylder mig for krænkelser af vores datter.


Sagsbehandleren fortæller at vores datter er undersøgt og at alle læger afviser indikationer på overgreb er tilstede. Hun oplyser mig samtidigt at mor gennem en lang periode har opsøgt mange læger/hospitaler/psykologer efter hun kom ud af fængsel og at de har udtalt det samme.


Sagsbehandleren virker meget vred og chokeret over undersøgelsen på skejby, som hun først er orienteret om efterfølgende grundet hun ikke var på arbejdet i dagene op til.


Hun opdaterer den foreliggende §50 undersøgelse med følgende informationer den 9 november 2010.


"Det faktum at Sidsel holder fast i at SR under samvær bliver udsat for overgreb upåagtet at specialister inden for området har undersøgt SR og ikke fundet indikation for dette, kan skabe bekymring for, at hun vil udsætte SR for yderligere undersøgelse, hvilket kan være at betragte som et overgreb i sig selv".


Pointen er solid. Taler man hele tiden med et barn om overgreb og spørger ind til dette, så kan barnet påvirkes i den retning. Den der søger at dokumentere et opdigtet overgreb kan blive overgrebspersonen gennem denne gerning.


Denne undersøgelse skulle vise sig at være den første af ialt 4 gange, hvor politiet undersøgte sagen og fandt ikke belæg for at der skulle være begået noget strafbart.